
1. Opret
Tryk på udlej og opret trailer. Herefter kommer et pop up-vindue, hvor du vælger trailertype.
2. Beskriv
Udfyld standardinformation, upload et eller flere billeder af din trailer, samt et billede af registreringsattesten. Derefter beskriver du traileren og her er det især vigtigt, at beskrivelsen af skader er så korrekt som muligt.
3. Opret profil
Første gang du opretter en trailer, bliver du bedt om at oprette din profil. Herefter trykker du gem og du kan finde din første trailer på kortet, klar til udlejning. Hvis du går tilbage til Udlej kan du se din nye trailer under Mine trailere. Her har du mulighed for at opdatere dine traileroplysninger og spærre datoer, hvis du selv bruger traileren eller ikke er hjemme. Vær opmærksom på, at din skadesbeskrivelse altid skal være opdateret.
4. Godkend forespørgsel
Når en lejer sender en forespørgsel om at leje din trailer, skal du gå ind i Bookingdeltaljer. Her har du mulighed for at godkende, godkende uden lejeindtægt eller afvise. Godkende uden lejeindtægt betyder, at lejer kun betaler forsikring og servicebidrag til NaboTrailer, og kan bruges hvis du ønsker at udleje til f.eks. et familiemedlem. Hvis du godkender forespørgslen, vil lejer møde op på det aftalte tidspunkt. Når du mødes med lejer, er det vigtigt, at du tjekker om hans kørekortoplysninger stemmer overens med det, der står under Bookingdetaljer i din app. Herefter trykker du Bekræft i appen, forsikringen træder i kraft og lejen kan begynde. Når lejeperioden er slut og traileren er afleveret, får du mulighed for at bedømme oplevelsen.